Hoppy Hour Event & Tasting er mit lille, efterhånden højt specialiserede ølforetagende, hvor jeg selv får afløb for min trang til at formidle og fornøje gennem øllets historier og fortræffeligheder, samtidigt med at jeg præsenterer noget af det ypperste ølscenen herhjemme og i udlandet har at byde på for ølelskere og entusiaster landet over – til smagninger, til festivaler, til lands, til vands og i luften. Jeg har siden 2019 afholdt ølsmagninger og formidlet ølhistorie i et utal af sammenhæng. Jeg skriver sideløbende om øl på både min Instagram-profil, Copenhagen Beer Traveler, og på diverse andre medier. Hvert år står jeg i spidsen for afviklingen af Danish Beer Blogger Award – en branchepris som har eksisteret siden 2020.
Jeg laver både individuelt tilrettelagte smagninger til dine fester, til fredagsbaren, til julefrokosten. Og jeg udbyder ligeledes månedligt tematiserede ølsmagninger, bl.a. i samarbejde med ølbutikken A Good Case.
Du kan finde datoer og temaer her på siden i kalenderen





