Der er tilsyneladende ikke mange der har været på ølrejse i 2020. Det skulle være nærmest umuligt at tage en ordentlig ølroadtrip eller besøge sin yndlingsknejpe i Tyskland. Jeg formåede dog alligevel førstnævnte og kom afsted i det lille vindue, som bød sig i sommeren, og så har man vel bare at bero sit valg på den oplevelse.
Jeg tog bilen og fyldte den med familie og øl og drog til Polen, thi de gode mennesker i EasternCraftShop havde givet mig den perfekte rutevejledning gennem en håndfuld fantastiske ølbyer. Krakow og Wroclaw som de helt store højdepunkter.
Det stod lysende klart at den polske ølscene er toptunet, har fart på og langt overgår de fleste vesteuropæiske i aktivitet og kvalitet, måske kun med den danske og britiske til at byde trods. Særlig Maltgarden leverer en helt vanvittig høj kvalitet på både deres humlede, deres pastry sours (med Pool Party Fantasy, son årets oplevelse) og deres tunge, mærke sataner.
De danske ølbutikker har også i stigende grad fået øjnene op for det og til min store begejstring stod både Maltgarden, Funky Fluid og Bribant på hylderne i Meny Borups Allé. Det kan danske ølbloggere kun glæde sig ved
Årets Udenlandske Bryggeri: Browar Maltgarden. Det er selvfølgelig bare min ydmyg holdning, men den skal også lige klemmes ind uanset som en anden lille kærlighedserklæring.